Rundvisninger og ture

Gavlmalerier i Holbæk

Gavl Holbæk

Med kunstformidler Camilla Rohde Madsen

Holbæk Art er en tilbagevendende kunstevent, der afvikles hvert andet år, og som har til formål at formidle samtidskunst på nyskabende vis ved at omdanne det offentlige rum i Holbæk bymidte til et kunstmuseum.

Vi tager med toget til Holbæk kl 10:21 og besøger på vores kunsttur nogle af gavlmalerierne af bl.a. Malene Landgreen, HuskMitNavn, Kaspar Bonnén, Superflex, John Kørner, Cathrine Raben Davidsen, Anna Bjerger, Charlie Roberts, Olafur Eliasson, Mie Olise og Eske Kath.

Halvvejs igennem programmet spiser vi frokost, som man selv betaler. Kl. 15:05 tager vi toget tilbage med ankomst på København H kl 16:08.

Turen afvikles i alm. raskt tempo, og gang på trapper kan forekomme.

Mødested: Københavns Hovedbanegård, under uret kl. 10.00 (man skal selv købe togbillet).