Rundvisninger og ture

Guidede gallerivandringer

guidede-gallerivandringer

Med kunstformidler Camilla Rohde Madsen

København har et levende kunstliv med mange anerkendte gallerier og alternative udstillingssteder. Hvad vil det sige at drive et galleri? Hvordan vælges kunstnerne, hvem bestemmer prisen, og hvordan sikrer man sig kvalitet, hvis man gerne selv vil samle på kunst?

Camilla Rohde Madsen introducerer gallerierne, personerne bag og den aktuelle udstilling. Vi vil desuden, når det kan lade sig gøre, tale med kunstnerne og galleristerne.

Ret til ændringer forbeholdes.

Besøgene afvikles i alm. raskt tempo, og gang på trapper kan forekomme.

1. Kødbyen

Gallery Poulsen, Eighteen, V1 Gallery, Gether Contemporary og Galleri Bo Bjerggaard. Mødested: Gallery Poulsen, Staldgade 32, Kbh V

2. Bredgade

Martin Asbæk Gallery, Borchs Butik, Andersen’s og Avlskarl. Mødested: Martin Asbæk Gallery, Bredgade 23, Kbh K

3. Nansensgade

Format Artspace, Schäfer Grafisk Værksted og Sixtyeight Art Institute. Mødested: Format Artspace, Nansensgade 35, Kbh K

4. Indre By

Politikens Hus, Clausens / Banja Rathnov, Guldsmed Mette Saabye og Galleri Tom Christoffersen. Mødested: Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, Kbh V

5. St. Kongensgade + Kronprinsessegade

Collaborations by Tania and Thomas Asbæk, Ann Linnemann og Keramik & Glasværkstedet. Mødested: Collaborations by Tania and Thomas Asbæk, St. Kongensgade 118, Kbh K