Rundvisninger og ture

Den store svampetur - Tisvilde Hegn - Tisvilde

svampetur

Med biolog Poul Evald Hansen

Vi går en god, lang tur i den østlige del af Tisvilde Hegn, som er kendt for at være et ypperligt svampested. Her i august håber vi på, at det har været lunt og lidt fugtigt sensommervejr, som vil gøre forholdene ekstra gode for især kantareller. 

Vi starter med en kort introduktion, går ind i skoven og taler undervejs om, hvad vi finder. Vi holder en lille spisepause midtvejs og ser på, hvad vi har fundet indtil videre. Vi afslutter med samlet gennemgang af dagens udbytte og svampekontrol.

Der udleveres kortfattet vejledning om indsamling af nogle let genkendelige spisesvampe og gives gode råd om tilberedning og udleveres relevante opskrifter. 

Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning. Medbring evt. mad/drikke, en svampekurv, en kniv til rensning af svampene og en svampebog, hvis I har. 

Mødested: Tisvildeleje Station.