Rundvisninger og ture

Vilde orkidéer

Orkidé

Med biolog Poul Evald Hansen 

Tag med på en orkidé-tur til området sydvest for Hundige Havn. Pga. oppumpet sand med masser af muslingeskaller er der opstået såkaldte »hotspots« for kalkelskende orkidéer, og vores årlige tur til området plejer at være en stor oplevelse med titusindvis af orkidéer, heriblandt de sjældne priklæbet og ringplettet gøgeurt, den halvsjældne sump-hullæbe, de mere almindelige kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt, samt andre spændende og usædvanlige planter som filtet hestehov og slangetunge. 

Vi går i alt ca. 4 km, delvis uden for sti.

Mødested: Hundige Havnevej ved Starstien (ca. 2 km fra Hundige Station og ca. 300 m fra p-pladserne ved havnen).