Sprog og kommunikation

Sprogtest via Skype

Sprogtest via Skype

En sprogtest via Skype hos FOF København er en god måde at få vurderet dit mundtlige niveau på. Vi har udviklet en sprogtest i sprogene engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk for at kunne guide dig til det rigtige niveau på vores kurser. Skype kan downloades gratis, hvis du ikke har det i forvejen. Men forinden beder vi dig læse instruktionerne grundigt.

Teknik 

Vigtigt for at testen kan forløbe planmæssigt er, at du

  1. har en velfungerende internetforbindelse
  2. har en PC/Mac med webcam
  3. har Skype installeret.

Bemærk, at testen endnu ikke fungerer med det præinstallerede Skype til Windows 8 og du kan ikke bruge iPhone/iPad. Skype skal derfor installeres på dit skrivebord. Download Skype

Varighed og formål

En sprogtest vil vare ca. 20-30 minutter, og formålet er bedst muligt at indplacere dig i forhold til vores niveaubeskrivelser for sprog, der følger den fælles europæiske referenceramme. Og vigtigt – inden testen tages – skal du orientere dig i beskrivelserne, og tage stilling til hvilket niveau du selv mener du tilhører.

Forløb

Testen omhandler 4 færdigheder: Læse, lytte, redegøre og samtale. 

Du vil via chatfunktionen i Skype få tilsendt et dokument, du skal læse, en lydfil du skal lytte til og genfortælle indholdet af, og et billede som vil give anledning til samtale mellem dig og underviseren. Når testen er slut, vil underviseren anbefale dig dit niveau, men ikke henvise til et bestemt hold. 

Tilmelding til sprogtest via Skype

Du kan tilmelde dig online, og når du tilmelder dig, skal du huske at skrive dit ønskede test tidspunkt i ”kommentar til FOF” + dit Skype-navn.Testen er gratis, men for at gennemføre tilmeldingen skal du klikke af i 'Gratis arrangement' under 'Vælg betaling'.

Se vores vejledning med instruktioner.