Yoga

yoga-amagerbro

Yoga for enhver smag – dyrk yoga og få mere overskud i hverdagen

Vil du prøve en træningsform, der giver dig en stærk krop og et roligt sind? Vores yogaundervisning i København og hele hovedstaden styrker og afspænder kroppen og sænker dit stressniveau. Prøv de klassiske yogaformer som hatha yoga og astanga yoga, populære yogaformer som hot yoga og yogalates eller mere blide yogaformer som yin yoga og kundalini yoga. Vi har også særlige yogakurser for mænd eller dig, der har ondt i ryggen samt barre-yoga og yoga med mindfulness og meditation. 

Læs mere om vores yogakurser i København og hele hovedstaden

Yoga er en over 5.000 år gammel indisk træningsform for både krop og sind, som handler om at være tilstede i nuet. For nogen er yoga en hel livsfilosofi; for andre er yoga bare en god måde at få rørt sig på og få en rolig stund i en travl hverdag. Modsat andre træningsformer, så handler yoga om samspillet mellem krop og sind – en sund sjæl i et sundt legeme. Og det er slet ikke så svært, som det måske lyder. Alle kan nemlig få noget ud af yoga, hvad enten du er ung eller gammel, mand eller kvinde, sund eller med fysiske skavanker, smidig eller stiv som et bræt. 

Hvad er fordelene ved at dyrke yoga?

Yoga er den perfekte træningsform, fordi du får trænet hele kroppen. I yoga bærer du din egen kropsvægt, og derfor styrker du alt fra ben, lår og balder til kernemuskulatur, skuldre og arme. Når du strækker hele kroppen igennem, opnår du øget smidighed og forebygger skader – den perfekte kur mod en stiv kontorkrop. Når du dyrker yoga, glemmer du alt omkring dig. Din opmærksomhed fokuseres og du øver din evne til at koncentrere dig og være tilstede i nuet, hvilket modvirker stress og bringer dig ned i gear. Yoga handler om at give slip og sætte dig selv og din krop fri. Sidst, men ikke mindst er det super sjovt at dyrke yoga, fordi du udfordrer din balance og prøver en masse sjove stillinger, som du måske aldrig har prøvet før. 

Hvor foregår jeres yogakurser?

Vi har yogakurser i hele København: Nørrebro, Østerbro, Vesterbro, Lyngby, Amager, Gentofte osv.

Hvem underviser i yoga?

Vores yogaundervisere er erfarne og kompetente med en bred vifte af erfaringer fra både ind- og udland, og de holder sig opdaterede med den nyeste viden om yoga og yogaundervisning. Du kan læse om underviseren under det enkelte hold.

Hvor kan jeg tilmelde mig yogakurserne?

Nedenfor kan du se alle de yogaformer, som vi tilbyder. Her kan du også tilmelde dig yogaundervisningen i København og de andre områder, vi dækker. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig på tlf. 4596 0100 eller e-mail adm@fofkbh.dk

Yoga
Yoga

Hatha yoga

Yoga lyengar
Yoga

Astanga yoga og flow yoga

Yoga
Yoga

Hot yoga

Mindful yoga
Yoga

Mindful yoga

Yoga Mænd
Yoga

Yin yoga

Mix
Yoga

Yoga mix

Kundalini yoga
Yoga

Kundalini yoga

Yoga Detox
Yoga

Yoga workshops og ugekurser

Hensyntagende yoga
Yoga

Hensyntagende yoga