Aktiv fritid

Den nemme have

v/havearkitekt og hortonom AnneMarie Sørensen

En nem og smuk have er de fleste haveejeres ønske. En græsplæne, der skal slås en gang om ugen og belægninger, der skal holdes fri for ukrudt er
faktisk mere tidskrævende end bede med en velvalgt beplantning. Ved det rette plantevalg kan det lade sig gøre at lave nogle smukke bede i haven,
der har en hurtig etablering og vil behøve minimal pasning i årene fremover. Løsningen er bl.a. en beplantning af buske og gode, stabile bunddækkestauder samt en masse forårsblomstrende løgplanter. Under foredraget vil der blive givet eksempler på flere kombinations-muligheder på baggrund af jordbunds-og lysforhold samt udseende af blomster og blade. Skvalderkålsbedet er der også løsninger til. Nogle af sammensætningerne vil
blive udleveret på skrift, så det er nemt at overføre dem til egen have. Foredraget henvender sig både til nybegyndere og mere erfarne haveejere.

Der kan læses mere om havearkitekt AnneMarie Sørensen på 
www.have-arkitekt.dk. Ring gerne til foredragsholder på tlf. 20886245 eller send en mail til hortea@youmail.dk for nærmere oplysninger.