Foredrag og kulturelle oplevelser

2 dages tur til Lolland og Femø

Kom med på en tur til Vestlolland og Femø.

Efter turen henover Lolland med de mange roemarker, starter vi med at besøge Danmarks Sukkermuseum i Nakskov. Her får vi historien om roedyrkning og sukkerproduktionen gennem mere end 100 år. Frokosten serveres på Restaurant Fjorden med udsigt til Nakskov Fjord. Herefter besøger vi Vestlollands Botaniske Have, Peter Hansens Have med 30.000 m2 have og et nyligt anlagt aboret - en af Nordeuropas største privatejede plantesamlingeret sandt eldorado for enhver have- og plante entusiast. På Hotel Søpark i Maribo, lige ud til Maribosøerne, spiser vi en lækker buffet og overnatter her. Efter en dejlig morgenbuffet, går turen til Femø, en af æbleøerne i Smålandshavet. Vi sejler med færgen fra Kragenæs til Femø, som i dag måske er bedst kendt for Jazzfestival eller kvindelejre. Her tager vi rundt med den lokale guide, hører om øens historie, ser på det kuperede landskab og spiser frokost på kroen. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Lolland og hjem.

Afgang fra Ølby Station kl. 08.15, Hjemkomst kl. ca. 19.50


Prisen er inkl. bus, frokoster, morgenmad, aftensmad, entréer, overnatning og guider

Tillæg for enkeltværelse kr. 400. 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
34815
ons 06-06-18 08:15
Karin Joahnne Hansen
24 lekt.
Kr. 2495