Foredrag og kulturelle oplevelser

Bohemernes minefelt

Bohemernes Minefelt i det gamle København

Omkring Nikolaj Kirke i det gamle København ligger det herostratisk berømte ”Minefelt”. En samling af gamle huse fra 1700-tallet, og ikke mindst værtshuse, hvor de københavnske bohemer fra 1920-erne satte deres præg på bybilledet. Kvarteret var i starten af 1900-tallet præget af den berygtede Holmensgade, hvor bordeller og”offentlige fruentimmere” til 1906 drev deres lovlige erhverv, og fortsatte med det også efter at loven blev ændret. De mange farverige typer der kom til at befolke kvarteret, bredte sig rundt til de forskellige værtshuse i de omliggende gader. Her befolkede de Nick, Vingården, Bellman Kælderen, De Tre Musketerer, Laurits Betjent, Tyren, Piccadilly, Hanegal, Parnas, Skindbuksen og Hviids Vinstue. Byhistorikeren og forfatteren Allan Mylius Thomsen vil føre os rundt i kvarteret, og vi stikker næsen ind på et af de værtshuse, der har overlevet den moderne cafékultur. Turen slutter med dansk mad på Skindbuksen.

Mødested: Nikolaj Plads ved indgangen til restauranten i kirken.

Pris er ekskl. drikkevarer

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser Lektioner Pris
21862
fre 02-09-16 17:00
Allan Mylius Thomsen
12 lekt.
Kr. 295