Foredrag og kulturelle oplevelser

Byvandring i middelalderbyen København

Byvandring: Middelalderbyen

Vi mødes foran indgangen til Vor Frue Kirke. Herfra vandrer vi gennem det gamle latinerkvarter og opsøger resterne af middelalderbyen. 
Vi kommer forbi en række af renæssancekongen Christian IV’s kendte og mindre kendte bygningsværker og passerer bag Gammel Strand en række forskellige gader og stræder, der stadig emmer af 1700-tallet.
Vi gør ophold på en håndfuld torve og pladser, der hver har sin helt særlige historie og som har dannet rammen om en række af Danmarkshistoriens mest berømte begivenheder. 
Besøg i et par baggårde kan give os en fornemmelse af, hvordan den almindelige københavner levede før voldenes fald, inden vi slutter, hvor vi begyndte foran Vor Frue Kirke.