Foredrag og kulturelle oplevelser

Forårstur til Skåne

Turen går over Øresundsbroen til Skåne med besøg i Domkirken i Lund og det historiske Bosjökloster syd for Höör, hvor vi vil opleve en enestående middelalderlig kultur. Nordens vigtigste kirke er bygget af danskerne, men står i dag som en af Sveriges smukkeste kirker. Rundvisning i kirken på svensk. Midt i Skåne på en halvø i Ringsjön ligger Bosjökloster. Et smukt slots- anlæg med borggård, rosenhave, blomsterhaver og park med bl.a. et tusindårigt egetræ. Bosjökloster blev grundlagt som et Benedikterkloster i 1080. Efter reformationen i 1536 ophørte klostervirksomheden og Bosjökloster kom i privat eje i 1560. 


Rundvisning på dansk.  


Afgang fra Ølby Station kl. 09.20, hjemkomst kl. ca. 19.00 

Prisen er inkl. bus, frokost (varm ret) inkl. et glas vin/1 øl eller vand samt kaffe.