Foredrag og kulturelle oplevelser

Københavns Rådhus - fra kælder til kvist på kendte og ukendte steder

I januar 1903 fik København sit nuværende rådhus, det sjette i rækken, tegnet af arkitekt Martin Nyrop. Han var blevet inspireret af et renæssancerådhus i Italien og fandt det naturligt at lave udsmykning overalt, som relaterede sig til Norden både ude og inde. Huset indeholder mange finurligheder, symboler og hemmeligheder. Udover de vanlige rum, der vises frem på rundvisninger, såsom bryllupssal, magistrat og bibliotek, vil vi, som noget særligt komme "i kælderen", hvor vi ser rådhusets grundsten og på "kvisten", hvor vi kommer op på loftet og ud på svalegangen, hvorfra byens tage kan beundres. Vi ser mange steder, som "almindelige besøgende" ikke har mulighed for at opleve. Efter vort spændende besøg på godt 2 timer belønnes vi med et dejligt glas vin og en af de berømte pandekager. Rundvisningen er ikke egnet for gangbesværede og små børn.


Mødested: Københavns Rådhus, i hovedporten
Pris inkl. Rådhuspandekage og vin kr. 195
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser Pris
34822
ons 19-09-18 17:00
Tine Scheye Koop
Kr. 195