Foredrag og kulturelle oplevelser

Lise Nørgaard & Cecilie Frøkjær

Portalen, torsdag 3. maj kl. 19

 

Lise Nørgaard og Cecilie Frøkjær er blandt landets mest kendte og beundrede kvinder, og begge har med humor og vid begejstret flere generationer.

Senest er de udkommet med den bedst sælgende interviewbog ”Fruen kommer i dag,” der med indlevelse og livsglæde skildrer Lise Nørgaards lange og ekstraordinære liv. Lise Nørgaard er ikke kun Matadors mor, men også Danmarks måske mest imponerende pensionist. Hun er gået ind i sit 101. år og lever efter devisen: ”Vi skal have det hele med.” Mød de to kvinder til et eksklusivt arrangement, hvor Cecilie taler med Lise om blandt andet om hendes stædighed, kampgejst og strategier til at opnå et langt, værdigt og tilfredsstillende liv. Som gæst har du også mulighed for at stille spørgsmål direkte til Lise Nørgaard.

Glæd dig til en underholdende, livsbekræftende og tankevækkende aften. Et særarrangement, der kun bliver kun afholdt denne ene gang på Sjælland.

 

Link til billetter