Foredrag og kulturelle oplevelser

Afrikas heksebørn

I 2016 blev Anja Ringgren Lovén kåret som verdens mest inspirerende person. Hun fik titlen foran Paven og Obama. Kom og hør hende selv fortælle denne helt fantastiske historie. I 2012 stiftede Anja Ringgren Lovén sin helt egen nødhjælpsorganisation, DINNødhjælp. En beslutning, der kom som en direkte følge af hendes oplevelser som nødhjælpsarbejder i Malawi året før. Hun opsagde sin stilling som butikschef i 2011 for at rejse til Afrika, hvor hun i 3 måneder arbejdede som observatør og nødhjælpsarbejder. Her oplevede hun en så ekstrem fattigdom og sult, som hun på ingen måder kunne glemme igen. Hun besluttede sig derfor for, at hun resten af sit liv ville kæmpe imod fattigdom og sult i Afrika og støtte verdens fattigste til et mere værdigt liv. I dag er Anja landskendt som ildsjælen fra Frederikshavn, der solgte og satsede alt hvad hun ejede for sin sag – Afrikas børn. Med en utrættelig optimisme, en kæmpe portion vilje og ikke mindst mod til at bevæge sig ud på usikker grund, har hun formået at give humanitært og frivilligt arbejde en helt ny betydning.

DINNødhjælp har i mere end 3 år støttet børn i Nigeria, som bliver beskyldt for at være hekse, og Anja driver sammen med sin nigerianske mand et børnehjem for de såkaldte “heksebørn”, der uden hjælp ender med at leve et ensomt liv på gaden, hvor de fleste ikke overlever. Hekseanklager er et stigende problem i mange afrikanske lande, specielt i Nigeria. Årsagerne til hekseanklagerne kan være pga. død og sygdom i familien. Det kan være en fejlslagen høst, fyringer eller barnløshed. Ifølge traditionel afrikansk tro har alting en overnaturlig årsag, og det er oftest børn, der bliver gjort til syndebukke.


Unummererede siddepladser.
Dankortkvittering, girokvittering eller udskrift fra netbank forevises ved indgangen.
Overtøj må ikke medbringes i salene på Teaterbygningen. Overtøjet skal placeres i garderoben i stuen eller på 1. sal.
Holdnummer: 31836
Periode: 04-10-17 til 04-10-17
Tidspunkt: 19:00
1 gange
Underviser:
Sted: Køge
Pris: kr. 125
Køge seniorpris kr. 100
Greve pensionistpris kr. 100
Ishøj pensionistpris kr. 100
Solrød seniorpris kr. 100