Foredrag og kulturelle oplevelser

Få succes med dit liv - find din IKIGAI og få indre styrke

Stressekspert og mentaltræner Ole Larsen

Vil du have den japanske hemmelighed bag et langt og succesfuldt liv?

IKIGAI er en livsstil, som findes i den by i Japan, hvor verdens ældste og sundeste mennesker lever. De træffer de rigtige valg på job og privat, når det gælder kost, motion, følelser og økonomi. De finder hver især opskriften på lykke og livskraft - den kaldes IKIGAI. Deres mentale tankesæt ligger tæt på de sidste nye teknikker, som stressekspert og mentaltræner Ole Larsens har udviklet, når det gælder FLOW, INTUITION og POSITIV TÆNKNING.

Bliv bevidst om vejen til succes: ”Når du gør det, du elsker, det du er god til, det verden har brug for, og det du kan betales for, så har du erhvervsmæssigt fundet din IKIGAI”. Det gør dit liv meningsfuldt, når du kender dit HVORFOR i alle valg. Resultatet er rigdom, positive følelser og sociale netværk, som giver energi, sundhed og stressfrihed. Det kan være svært at tage de rigtige valg i livet. Derfor vil Ole Larsen lære dig at bruge din intuition, således at du med selvtestning straks kan vide, om et tilbud er godt eller dårligt for dig. Du lærer også at omprogrammere hjernen til positiv tænkning og kreativitet ved at berøre hjernens akupunkturpunkter samtidig med visualisering. Det bringer dig i en flowtilstand, hvor livet er let.

På foredraget får du udleveret Ole Larsens bog og planlægningsskemaer.