Kreative kurser

Skulpturer

På dette kursus vil du lære at arbejde med blandt andet indfarvning af gips og marmoreringsteknikker i beton og gips.

Vi bruger forskellige tekniker til at lave figurative eller abstrakte skulpturer alt efter hvad der interesserer dig. Jeg vil vejlede dig til at finde dit eget udtryk og give indput fra nutidskunsten og kunsthistorien fra kunstnere der arbejder med eller har arbejdet med lignende.

Vi taler om værket og din udvikling i din proces, så du kan komme nærmere det udtryk, du ønsker. Vi taler om farvesammensætninger og overflade, stoflighed som f.eks. hvordan overflader og materialevalg kan give forskellige udtryk.

Vi fokuserer meget på proccessen og vil lave forskellige øvelser i eksempelvis afstøbning af hverdags genstande som f.eks plastikkrus eller genstande, som du selv bringer, som du ønsker at undersøge formen på. Vi vil desuden arbejde med indfarvning af gips og beton med akryl og tusch og eksperimentere med at støbe genstande sammen. Derved lærer du de forskellige metoder at kende og finder dem der er bedst for dit udtryk. 


Kurset er for alle.  

 

Undervisningsmaterialer:


2-5 kg. Gipsblanding
2-5 kg. Hobbybeton, fiber beton eller beton blanding.
Tusch og akrylmaling. 
Rørepinde
Rengørringssvampe
Karklude
Gummihandsker 
Engangs plastikkrus 
Emballage såsom: Grøntsagsbakker/bokse eller bakker. 
Støvmaske.