Kreative kurser

Gobelinsyning og kreative hulmønstre

Har du lyst til at brodere mange forskellige sting med lige netop din specielle farveskala, så kan du deltage på dette hold.

Gobelinsyning er en broderet imitation af vævede tapeter eller stolebetræk særlig kendt fra Frankrig. 
Hulsømme er en række forskellige syninger, der er udført i stof, hvor én eller flere tråde er trukket ud på den ene side af stoffet. 
Vi skal arbejde med farvet tråd og brodere på tælbart stof, bearbejde fladedækkende arealer, der arbejder med og mod hinanden og vi skal prøve at få hulsøm til at spille sammen med gobelinsyning.
Færdige emner kan være dekoration på punge, tasker eller små flader, som kan indrammes i patchwork på puder, æsker mv.

Du er velkommen både som nybegynder eller øvet i broderi.