Kreative kurser

Get Hooked - hækling er trendy, sjovt og nemt

Fordelen ved hækling er, at du kun har én maske at holde styr på.

Du lærer de helt basale masker at kende og vil i løbet af kurset også stifte bekendtskab med forskellige hækleteknikker og mønstre. Tunesisk hækling - også kaldet hakning - er på programmet. Det er en teknik, hvor man benytter sig af en strikkepind med hæklekrog i enden. Lær forskellige hækleredskaber, garnkvaliteter og deres anvendelsesmuligheder at kende. Bliv fortrolig med at læse diagrammer og opskrifter, samt montering og afslutning af hækleprojekter. Hækling egner sig fint til forskellige former for boligtilbehør, men også tøj, tasker, julepynt og grydelapper er overskuelige projekter at starte med. Babysvøb, puder og slumretæpper tager noget længere tid at lave, men er i realiteten ikke sværere at hækle. Figurer som frugter, blomster, dyr og kager er blevet ret populære at hækle gennem de sidste par år. Du vælger selv, hvad du vil hækle. Der er masser af inspiration at hente på kurset og der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers ønsker og behov. 

Der er garn og hæklepinde til at øve sig med - til fri afbenyttelse de første gange. Det er super afstressende. Hækling (og strikning) har de samme gode virkninger som meditation og yoga.

Underviseren kan kontaktes for yderligere information på tlf. 4074 7450 eller mail charlottekofoedwesth@yahoo.com


Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser Lektioner Pris
20612
ons 21-09-16 19:00
Køge
Charlotte Kofoed Westh
30 lekt.
Kr. 1100