Kreative kurser

Abstrakt maleri med struktur, slagmetal og Powertex

Weekendkursus i akrylmaling for begyndere og øvede

Akrylmaleriet får mere stoflighed dybde og liv, når farverne kombineres med strukturmedier.

Vi bearbejder malefladerne med modelleringspasta, sandspartel, papir mm. Vi vil bruge det nye medie, powertex, til at danne de skønneste strukturer og krakeleringer i billedfladen og vi krydrer det hele, ved at bruge slagmetal i malerierne. 


Du skal selv medbringe de grundlæggende materialer til maleri. Materialer til struktur, powertex og slagmetal kan købes af underviseren og du må påregne en materialeudgift på 60-100 kr. Inden kursusstart modtager du et brev med mere information herom.