Kreative kurser

Intuitiv akvarelmaling - weekendkursus

Fokus på dette kursus, er på det spontane: at lytte og udfolde din fantasi.


Du arbejder med det intuitive og ekspressive udtryk i akvarelmaling og evt. mixed media, uanset om du er til abstrakt eller figurativt maleri, eller en kombination af dette.

Med min vejledning får du hjælp til at arbejde med det, som du har mest lyst til. Vi vil gøre brug af fotos af forskellige kunstværker og motiver bl.a. landskabsmotiver. Du er også velkommen til selv at tage noget med, du vil male efter. 

Du lærer at gå i dialog med maleriet og se hvornår billedet virker.
Undervejs i maleprocessen bliver du trænet i at se billedrum og farveanvendelse i sammenhæng med det, du vil udtrykke.

Du eksperimenterer med forskellige akvarelteknikker såsom: lys-skygge, farveteknikker, vådt i vådt m.m. Du får også mulighed for at kombinere akvarelmaling med tegning, blæk, blyant, kul, pastelkridt, farveblyanter 
og tusser på lærred og/eller papir.

Alle er velkomne, uanset forudsætninger eller tidligere erfaring med akvarelmaling.


Undervisningsmaterialer:
-Malerlærred (60x80cm, mindre elle større) eller akvarelpapir
-Akvarel farver og/eller tusch, kul, farveblyanter, pastekridt
-Pensler samt et glas til at skylle i
-Palet til at blande farve på
-Stofklud
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
33809
lør 27-01-18 10:00
Køge
Evdoxia Apostolou
12 lekt.
Kr. 575