Kreative kurser

Akvarel - mal blomster og frugter

Nyhed

Hovedvægten er lagt på at lære hvordan farvepigment og vand giver lys og liv til motivet. Vi vil arbejde både med traditionelle og flydende teknikker, der giver os de fine atmosfæriske udtryk. Motiverne denne weekend vil være levende blomster og frugter. Vi arbejder med form og komposition. Du lærer at se de vigtige detaljer og motivets forenkling. Du lærer også at afstemme farver, vand og lys og får erfaring med akvarellernes forskellige typer pigmenter. 

Du skal selv medbringe materialer og får yderligere information om dette inden kursusstart.

For begyndere og let øvede.