Madlavnings-kurser

Sushikursus for begyndere

Et intensivt 2 timer kursus, hvor du lærer at lave autentisk japansk sushi af høj kvalitet.

Du lærer at lave sushi med de mest efterspurgte grøntsager og fisk der findes i Danmark. Du lærer om de japanske ingredienser der bruges i japanske sushirestauranter. Du får indsigt i de mest populære fisk der bruges til sushi og lærer, hvad du skal være opmærksom på, når du køber grøntsager og fisk til sushi. Du lærer om de japanske teknikker der bruges, når grøntsager og fisk klargøres og skæres til sushi. I fællesskab laver vi trin-for-trin hosomaki (lille rulle), insite-out og futomaki (stor rulle). Der vil også være tid til, at du laver din egen signatur sushi-rulle.

 Alt i alt får du et eksklusivt, delikat og velsmagende sushikursus, hvor du lærer at lave hosomaki, uramaki og futomaki, i alt ca. 32 sushistykker. Du får selvfølgelig udleveret opskrifterne, så du efterfølgende kan lave samme slags sushi derhjemme. Da der tale om et lille og eksklusiv hold, vil der være tid til at svare på spørgsmål. 

Deltagere bedes kontakte Zoë Escher på info@sakana.dk for praktiske oplysninger.