Motion og sundhed

Gotved prøvetime

Har du prøvet Gotved bevægelse?

Hvis ikke, så prøv det! De fleste, som ikke kender til det, bliver overraskede over, hvor meget godt bevægelserne gør for deres krop. Med Gotved bevægelse får du det hele. Smidighed, styrke, puls, afspænding, ro, og - ikke mindst viden. Hos FOF i Køge tilbyder vi en gratis prøvetime på dette hold fra den 21.9.2017 .

Gotved bevægelse bygger på Gymnastikpædagogens Helle Gotveds særlige metode til at arbejde kroppen igennem til musik, som understøtter bevægelserne, uden at du overanstrenger led og muskler. Samtidig får du masser af viden og erfaring om, hvordan din krop fungerer i bevægelse og hvile, samt bevidsthed om, hvordan du evt. kan ændre på uhensigtsmæssige vaner, eks. arbejdsstillinger, eller hvordan du trækker vejret.
Vi arbejder især med at slippe de spændinger, som f.eks. stillesiddende, eller koncentrationskrævende arbejde giver. Spændinger, som kan give smerter forskellige steder i kroppen, dårlig fordøjelse, træthed eller dårlig søvn.
Vi fokuserer på at bruge åndedrættet bevidst for at tilføre din krop ny energi og lærer dig at bruge din krop mest hensigtsmæssigt. Koordination bruger vi til at skabe sammenhæng og spændingsbalance.
Bevægelserne kan være naturlige bevægelser som gang med variationer, sving, øvelser for fødder, balance eller bækkenbund, enkle trin, dansende, eller energifyldte, så pulsen kommer op og kredsløbet styrkes, kraftfulde, så du bliver stærkere, eller mere rolige, for at skabe ro i sind og krop. Musikken varieres i puls og rytme, så der kommer variation i stemning og energi. Desuden anvender vi af og til redskaber som elastikker, bolde og vægte. Af og til tager vi emner op, og arbejder lidt mere i dybden med f.eks. fødderne, bækkenbunden, ryg og nakke eller balancen.
Vi lægger vægt på kvalitet i bevægelsen og en afslappet stemning. Der er ingen præstationskrav, dog skal du kunne udføre bevægelserne både stående og liggende.
Vi slutter hver gang med grundig udspænding og afspænding.

Undervisningen foregår i den Hvide By, Støberivej 1B, torsdage fra kl. 18.30-19.40. Holdet er for både kvinder og mænd.
Underviser: Gotved uddannet bevægelsespædagog Jannie Nielsen Tlf. 60 94 49 84

Prøvetime kan evt. aftales med FOF og underviseren