Motion og sundhed

Meditation - introduktion til Bob Moore meditation

Nu tilbyder jeg igen en mulighed for at få indblik i Bob Moore’s meditationer og i hans unikke arbejde med mennesker og deres individuelle udvikling.

Et arbejde, som har fyldt dem, der har modtaget hans undervisning, med dyb taknemmelighed. Bob Moore var en irsk elektronikingeniør og healer, som bosatte sig i Danmark og i mere end 30 år hjalp og uddannede mennesker fra hele verden. På baggrund af sine clairvoyante studier af menneskets energisystem, udviklede han en række meditationspraksisser med det formål at opnå en progressiv fordybelsesproces, med en udvidet selvopfattelse til følge. Enkelte af disse praksisser er nu offentliggjort i bogen: "Samtaler med Bob Moore" (Forlaget ThankYou). På kurset vil du få et indblik i Bob Moores arbejde og desuden få vejledning i at bruge nogle af bogens meditationsøvelser. Er der interesse for et videre forløb vil der kunne oprettes et videregående hold. 

Medbring behageligt tøj og frokost.