IT | foto

Fotografering med digitalt spejlreflekskamera

Lær at bruge dit kamera fuldt ud

Du får indsigt i kameraets mange muligheder og du vil lære at bruge dem, når du tager billeder. Du vil herefter se dine billeder fremstå i langt bedre kvalitet.

Vi gennemgår den fototekniske grundviden, der handler om lysmåling, blændeindstilling, lukkertid, iso-indstilling, brændvidde, eksponeringskompensation, fokusering, hvidbalance og blitz.

De fototekniske begreber afmystificeres og deres indflydelse på det endelige motiv gennemgås i teori og praksis. Vi fotograferer med nogle få grundregler in mente indtil fototeknikken er blevet en naturlig medspiller.

Undervisningen vil gøre dig fortrolig med de fotografiske virkemidler som belysning, komposition, motivvalg, farvevalg og det gyldne snit.

Vi vil gennemgå forløbet fra import af nye billeder til digital billedbehandling i Photoshop Elements. Med få udvalgte justeringer kan dine billeder fremstå i en meget bedre kvalitet.


Forudsætninger:

- Et digitalt kamera med mulighed for manuel indstilling af blænde og lukkertid. Typisk et DSLR / digitalt spejlreflekskamera, men også mere avancerede kompaktkameraer.

- Grundlæggende kendskab til pc.

- Medbring kamera, hukommelseskort, kortlæser/kabel til overføring til pc, fuldt opladte batterier og kameraets brugermanual ved første mødegang.
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser Lektioner Pris
26851
lør 08-10-16 09:00
KUC
Thomas Mau
12 lekt.
Kr. 535