FOF Erhverv

Oberst Lars R. Møller

Oberst Lars R. Møller

Tak for turen

Et foredrag med udgangspunkt i Lars R. Møllers bog: ”Tak for turen”, som er erindringer fra et langt liv i forsvarets tjeneste - et liv på kant med de overordnede.

Og samtidig en lejlighed til at stille spørgsmål om dansk forsvars situation netop nu, hvor situationen er foranderlig på flere fronter - NATO, USA, Rusland.... m.v. 

Lars voksede op under den kolde krig, og blev berømt i Danmark, da han som den første valgte at give ordre til at skyde med skarpt under krigen i Jugoslavien. Hør historien om Lars fra grøn rekrut til hærdet kriger. Fra øvelsesterrænet i Oksbøl, over operation Bøllebank i Bosnien, til rævekagerne på de bonede gulve i Forsvarskommandoen.

Fra et forholdsvist stort mobiliseringsforsvar til en lille moderne ekspeditionsstyrke. Lars har sat sit uudslettelige fingeraftryk. 

Et foredrag med oberst Møllers kontroversielle bud på hvad vi kan lære af en soldats erfaringer. Et velrettet spark mod de skrivebordsgeneraler, Lars føler, fylder alt for meget i landskabet.