Ferieaktiviteter for alle aldre

Efterårsferien: sy kursus for 15 - 18 årige

Lær at sy tøj til dig selv.

Med udgangspunkt i et snitmønster (sværhedgrad: let = max. to prikker) sys en eller flere færdige modeller. Du er velkommen til at have ønsker med til hvad du kunne tænke dig at sy i løbet af ugen.

Under kurset får du gennemgang af:
  • valg mønster med rette sværhedsgrad
  • finde og aftegne mønstre fra magasinerne
  • afkodning af snitmønstrenes symboler
  • tillæg af sømrum
  • klipning af stof
  • indstilling af symaskinen
  • syfinish: valg af sømme og sytekniske metoder 

Du får også individuel vejledning under kurset, med hjælp til de aktuelle og individuelle problemstillinger med syarbejdet.
Der er indregnet materialer til kurset til en værdi af 400 kr.

Desuden får du et lille sykompendium, som gennemgås under kurset, med syrelateret basisviden og tips til det gode sy-resultat.

Ugen sluttes af med lille fernisering/modeshow om fredagen, hvor forældre, venner, bedsteforældre er velkommen!