Ferieaktiviteter for børn og unge

Ferieaktiviteter

Animation og filmteknik for alle aldre

Ferieaktiviteter - kom de gange du vil og betal kun for de gange du køber

Så længe der er plads på holdet kan du tilmelde dig og komme videre i dit film- og animationsprojekt. 

Dit forløb kan f.eks. være, at mellem 2 mødegange arbejder du videre med dit projekt og på mødegangene får du undervisning og sparring til næste skridt. 

Lær at lave små film til sociale medier, til dine nærmeste, til annoncering af foreningsarbejde eller i forbindelse med erhverv.

Vi gennemgår og afprøver klassiske teknikker fra animationsfilmens barndom og op til i dag.
Vi øver os sammen i at visualisere og fortælle små levende historier.
Vi fotograferer, filmer og lægger lyd på filmene sammen. 

Når vi starter en rejse ind i filmens håndværk, via animation og tegning, får vi et andet resultat, end hvis vi havde startet med fotografi. 

Vi skitserer filmens billeder på forhånd, og lærer noget om billedopbygning, bevægelse og dynamik. 
Vi lærer om lydens og musikkens indvirkning på filmens fortælling.
Hvorfor fælder vi en tåre i biografen? Hvorfor farer vi forskrækket op under gyserfilmen? Hvordan kan lyd og musik bruges til at forstærke fortællingen i din film?

Du kan også bruge nogle mødegange som intro til efterårets eller forårets længerevarende forløb. Læs mere om disse hold og tilmeld dig mens der er plads- klik her