Foredrag | Fredagshøjskolen | Ture

Foredrag og debat

Spontangæret dansk øl - en anderledes smagsoplevelse

Brygmesteren fortæller og uddeler smagsprøver.

Vestslesvigsk Bryghus tilbyder en smagsoplevelse de færreste har stiftet bekendtskab med; spontangæret dansk øl. 

Spontangæret vil sige, at der ikke tilsættes dyrkede gærkulturer. Øllet får den vildgær der findes i de helt lokale omgivelser via kontakt med frisk luft de første 24 timer efter brygningen. Øllet har terroir! Resultatet er en mere kompleks øl end konventionelle øl:

  •  Øllet har en vinøs karakter
  •  Øllet er syrligt & tørt (og skulle der være nogen, der har smagt belgisk lambic og gueuze – Vestslesvigsk spontangæret øl er ikke surt – snarere netop syrligt og tørt; champagneagtigt)
  •  Øllet smager… helt anderledes end hvad de fleste forbinder med øl
Udover at øllet er spontangæret, leger vi også med frugt og krydderier. Blandt andre kan nævnes en øl med grønne jordbær, denne øl blev i foråret taget ind på Hotel Koldingfjord som led i deres forårsmenu.

Du får historien om Vestslesvigsk og det spontangærede øl…. Og hvorfor Vestslesvigsk laver øl med terroir – du får en oplevelse, der adskiller sig markant fra traditionelle ølsmagninger! 
Vestslesvigsk Bryghus Aps har specialiseret sig i spontangæret øl og brygget dette siden januar 2014. En del af øllet lagrer på spanske rødvinstønder.

Brygmester Hans Lautrup Nørgaard har boet og arbejdet i Nordfrankrig og Belgien, hvor han tabte sit hjerte til spændende og anderledes øl. Udover at drive Vestslesvigsk Bryghus Aps, underviser han på IBC
 Innovationsfabrikken.

Hans Lautrup Nørgaard