Foredrag | Fredagshøjskolen | Ture

Foredrag

Ulf Pilgaard - for første gang nogensinde 

Kom og oplev en aften med Ulf Pilgaard - hvor mere end 50 års sjov, revy og teater kulminerer foran dig. 

Efter mere end 50 år med hovedroller på landets teater- og revyscener, i radio- og tv-satiren samt i tv-serier og film fortæller Ulf Pilgaard for første gang hele historien om sin enestående karriere.

I en samtale med journalist Ole Sønnichsen beretter han fra scenen om gennembruddet på ABC Teatret, de mange forskellige roller på teatrene og sine mere end 30 år i Cirkusrevyen.

Undervejs runder han store personligheder som Dirch Passer, Preben Kaas, Morten Grunwald, Claus Ryskjær og Lisbet Dahl i en humoristisk og overraskende fortælling om opvæksten i et præstehjem og med sjove anekdoter fra skuespillerverdenen samt tankevækkende historier om at finde sin egen plads i livet.
 
Ulf Pilgaard, født 1940, har været skuespiller siden 1963, da han debuterede i Collage-truppen. Han er hædret med en lang række priser, bl.a. Årets Æreskunstner i 2000, Lauritzen Prisen som Årets Skuespiller i 2011 og Årets Dirch i 2006 og 2012, ligesom han fik både en Bodil- og en Robert-pris for filmen Farligt Venskab. I 2007 modtog Ulf Pilgaard Ridderkorset af Dronning Margrethe. 
 
Ole Sønnichsen, født 1973, er journalist og forfatter. Ole Sønnichsen står bag en række anmelderroste biografier om bl.a. Dirch Passer, Johannes Møllehave, Benny Andersen, Vestas og Danfoss-direktøren Jørgen Mads Clausen, ligesom han skrev bestsellerne Ærligt talt! og Færdig sammen med håndboldspilleren Joachim Boldsen. I 2015 skrev han Mit liv som Ulf sammen med Ulf Pilgaard. 

Hør Ulf Pilgaards intro - klik her

Mere om foredraget

Ulf Pilgaard om sit liv på og udenfor scenen

Efter mere end 50 år med hovedroller på landets teater- og revyscener, i radio- og tv-satiren samt i tv-serier og film fortæller Ulf Pilgaard for første gang hele historien om sin enestående karriere, når han til efteråret drager på foredragsturne. Onsdag den 15. november gæster han FOF Kolding. 

Han er kendt og elsket for sine revyroller i Cirkusrevyen. Han har spillet gal forbryder på filmlærredet i den prisbelønnede ”Nattevagten”. Og han har stået på teaterscener over hele landet med personligheder som Dirch Passer, Preben Kaas, Morten Grunwald, Claus Ryskjær og Lisbet Dahl. 

Ulf Pilgaard er en af Danmarks mest benyttede, afholdte og folkekære skuespillere, og nu er han klar til at drage ud i landet med historien om sit eget liv, både på og udenfor scenen. Onsdag den 15. november gæster han FOF Kolding hvor foredraget finder sted på Godset kl. 19.00.

Fra scenen beretter han om gennembruddet på ABC Teatret, de mange forskellige roller på teatrene og sine mere end 30 år i Cirkusrevyen. Undervejs runder han de store personligheder, han har delt scene og garderobe med, og han tager publikum med ind en humoristisk og overraskende fortælling om opvæksten i et præstehjem og leverer sjove anekdoter fra skuespillerverdenen samt tankevækkende historier om at finde sin egen plads i livet.

 ”Jeg har altid holdt meget af at turnere og komme rundt i landet med forskellige forestillinger. Nu glæder jeg mig til at komme ud med min egen historie og møde mit publikum på en anden måde,” siger Ulf Pilgaard.    

Ulf Pilgaard, født 1940, har været skuespiller siden 1963, da han debuterede i Collage-truppen. Han er hædret med en lang række priser, bl.a. Årets Æreskunstner i 2000, Lauritzen Prisen som Årets Skuespiller i 2011 og Årets Dirch i 2006 og 2012, ligesom han fik både en Bodil- og en Robert-pris for filmen Farligt Venskab. I 2007 modtog Ulf Pilgaard Ridderkorset af Dronning Margrethe. 
Foredraget foregår som et samtaleinterview under overskriften ”Mit liv som Ulf”. På scenen bliver Ulf Pilgaard interviewet af journalist og forfatter Ole Sønnichsen, der i 2015 skrev bestselleren ”Mit liv som Ulf” sammen med Ulf Pilgaard. 

  

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
172003
ons 15-11-17 19:00
Kolding
Ulf Pilgaard
2 lekt.
Kr. 185