Foredrag | Fredagshøjskolen | Ture

Opera med spisning

Bettina Munch

Kom og oplev operasanger Bettina Hellemann Munch som har sunget  for hele kongehuset med den anerkendte pianist Louise Schrøder .

2x45 minutter med et flødeskumsprogram af nogle af operaens populærer arier af blandt andet Mozart, Puccini, Beethoven samt kendte oprettenumre af Franz Lehar .

Bettina Hellemann Munch  er en anerkendt sanger både i ind og udlandet. Er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium i 1999 og har diplomuddannelse fra "Hochschule für Musik und Theater" i Hamburg i 2001 samt jurymedlem hos Nikolaus Reisner Stiftung i Flensburg, og hun sang for Hans Kongelige Højhed Prins Henrik i forbindelse med et arrangement i Gråsten Slotskirke den 24. juli 2014, hvor Hans Kongelige Højhed citerede sine franske digte fra bogen "I mine lykkelige nætter". Her sang jeg "Le filles de Copenhague". Arrangementet blev overværet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim, Prinsesse Marie, Prinsesse Benedikte, Prinsesse Alexandra af Berleburg og Grev Jefferson.

Louise er diplomuddannet pianist i 2006 fra Vestjysk Musikkonservatorium samt en del af den daglige ledelse i Den Rullende Opera, og som pianist har hun siden 2006 udviklet, opsat, repeteret og medvirket i opsætninger af bl.a. Donizetti, Chabrier, Bizet og Offenbach. I den Rullende Operas egen børneopera “Løgneren i Døgneren” har hun turneret i hele landet som pianist og medvirkende i forestillingen.

I 2016 drager hun på turne med Den Rullende Operas nyeste børneopera ”Fridolin”.

 

Som akkompagnatør og repetitør har Louise erfaring fra bl.a. DenJyske Opera (turne i 2015 med børneoperaen “For enden af tunnellen”), Den Ny Opera, Polyhymnia, Operakompagniet, Operaschung, Ministry of Music, Operaakademiet, Copenhagen Operafestival, Opera på Grænsen, Sokkelund Sangkor og Mogens Dahl Kammerkor.


Inden forestillingen er der spisning, menu er uden drikkevarer som kan købes særskilt.

Kl. 17.00 til 18.30 - spisning

Kl. 18.30 til 19.15 - opera

Kl. 19.15 til 19.45 - Pause hvor det er muligt at købe kaffe

Kl. 19.45 til 20.30 - opera

Menu:

  • Varmrøget laks
  • Westphalsk spegeskinke m/melon
  • Silkeskåret okseculotte m/grøn pesto og rødbede peberrod
  • Baconsvøbt svinemørbrad m/ristede champignons
  • Agurkering m/grøn salat og dressing
  • Brie på kiks m/druer og radiser
  • Hjemmebagt brød og smør