Foredrag | Debat | Koncert

Fra asylcenter til byrådet

Fra asylcentret til byrådet

Azra Hasanbegovic fortæller... 

Dét at være politiker kan sammenlignes med at cykle. Har man lært det, glemmer man det aldrig mere, selvom man måske ikke har praktiseret det igennem lang tid. Sådan oplevede jeg denne rum tid i mit liv, hvor jeg ikke var politisk aktiv, men havde politik tæt på livet. Jeg har siddet i Parlamentet i Sarajevo i 4 år, hvad der svarer til at være folketingsmedlem i København. I dag sidder jeg, som kommunalpolitiker, i Byrådet i Vejle. Og jeg trækker på de gamle politiske erfaringer.

Min fortælling starter med krigen i eks-Jugoslavien i starten af halvfemserne. Jeg var imod den nationalistiske politik kendetegnet ved etnisk udrensning, frihedsberøvelser og forskrækkelser, og skulle derfor fyres fra mit arbejde, flytte fra mit hus og flygte fra mit hjemland.

Da jeg kom til Danmark i 1992 kom politik igen tæt på mig, fordi jeg, sammen med min familie og over 20.000 andre bosniere, ventede på en politisk beslutning om, hvad der skulle ske med os. Skulle vi sendes hjem eller blive i Danmark?

Både under krigen og under asyltiden var jeg totalt magtesløs, lammet og fremmedgjort over for mig selv og mine omgivelser, Men jeg var ikke blottet for politiske holdninger. Dem havde jeg en masse af – de kunne bare ikke bruges til noget som helst.

Hvordan fik jeg så det hele til at spille samme?

Det var mange ting, man skulle sætte sig ind i:

  • at lære det danske sprog og kultur at kende
  • skabe mig et netværk
  • at finde et job
  • at opfostre mine børn, så de ikke glemmer, hvor vi kommer fra
  • at tænke på politik, som et gammelt erhverv

Mit foredrag ” Fra asylcentret til byrådet” giver et svar på samtlige punkter.

Det bliver et narrativ med mine egne oplevelser og en autentisk personlig fortælling om en rejse, hvor jeg er gået fra at være et nummer på en lang liste af asylansøgere, til et menneske med navn, adresse, stillingbetegnelse, m.m. Det bliver spændende og lærerigt-det kan jeg love dig for. 

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
191021
man 08-04-19 19:00
Vejen
Azra Hasanbegovic
2 lekt.
Kr. 125