Foredrag | Events

Foredrag og debat

LILUJA - om kulturelle og religiøse afgrunde

FOREDRAG og KONCERT med efterfølgende debat.

Foredrag med udgangspunkt i ”LILUJA” –Spændingsroman af Githa Ben-David om kulturelle og religiøse afgrunde mellem mennesker i Israel/Palæstina.

Hvordan kan vi undgå lignende afgrunde i  et Danmark med lav befolkningsvækst og stigende indvandring? 

Hvordan sikrer vi demokratiets ordentlighed? Er det en dansk kvalitet, at vi opdrager vore børn til en ordentlighed, som kan favne alle uanset køn, farve og religion?  

Uddrag fra Liluja: ”Når hundemennesket parerer ordre i blind loyalitet til sin magthaver, føler det ingen skyld, tværtimod logrer det ivrigt med halen af stolthed. Konflikten som fører til skyldfølelse opstår i det øjeblik, et menneske standser op og lytter til sit hjerte og ser sig selv og sin kattesjæl i øjnene og tænker, hvad har jeg dog gjort?”

Hvad er det for en viden, vi alle har dybt i hjertet? Hvor kommer den fra? Hvorfor bekæmpes denne opvakthed generelt i såvel religiøse som intellektuelle kredse?

Foredraget krydres med sang og musik v.Githa Ben-David & hendes attenårige søn Peleh Ben-David, som har har skrevet en række sange, igennem hvilke han giver udtryk for sit ønske om fred og medmenneskelig sameksistens.

Githa Ben-David er dansk (opr. Birgitte Møller Sørensen) men har været israelsk gift i 20 år samt boet og levet som musiker i fire år i Israel, hvor hun har spillet for både arabere og jøder. Hun er konservatorieuddannet saxofonist, , komponist og forfatter. international anerkendt pioner inden for Lydterapi (Leder uddannelse i DK og England), har flere gange optrådt med Peter – og Anders Lund Madsen, Aftenshowet, Tv2 Øst, Godmorgen og Aften Danmark (helbredelse af tinnitus), TV-avisen (Tryllesange Musisk indlæring for børn). Githa BD er gift med og spiller/synger/ samarbejder  med Lars Muhl med hvem hun har forlaget og Instituttet Gilalai, Center for Energi og Bevidsthed.www.gilalai.com

Dette foredrag er en del af FREDAGSHØJSKOLEN - og du kan til en fordelagtig pris købe "hele pakken". Klik her for at se mere..


Anmeldelser af LIluja

"Kære Githa. Vil bare lige sige tak for en dejlig læseoplevelse med Liluja. Jeg nød hver en side, dejligt let og smukt sprog med fine billeder. Må indrømme at jeg også græd noget. En helt igennem hjerteskærende og grufuld konflikt, men med et ualmindeligt og dog indlysende kærligt bud på en mulig løsning." 
Helle Rysholt 
"Ja, men mig som aldrig orker at læse - næmest sluger din bog, fordi den ene sætning simpelthen tager den næste i et vidunderligt flow - sådan skal man skrive, synes jeg - elegant - let flydende - ja!!!!"
Lise Wille Jørgensen

"Liluja er så fyldt med kærlighed, og jeg følte en dyb connection med person-galleriet! De unge elskende, den stakkels fortabte Amjad (ser vi ham på gaden, og husker vi at sende ham kærlighed?), Eitan politimanden, jøder, arabere og kristne - alle med stor ærbødighed og respekt, og Cynthia (den spirituelle nomade, som jeg tit møder i butikken)… Og slutningen af bogen, hvor Sarah “synger” for Cynthia - det er sjældent at ordene forsvinder, og man mærker en anden dimension, hvor alt bare er - i en bog!"
Helle, indehaver af Soulbooks
"Hvor er Liluja neglebidende spændende og så utrolig godt fortalt. Meget fine person- og landskabsbeskrivelser. Alt er bygget op, så man føler, at man selv er til stede. Den er så spændende og superb skrevet - hold da op, den bog er bare god."
Hanne Elena Rørbech

"SOM ET VREDESSKIB SEJLER HAN LANGS KYSTEN, I SVAL MODVIND UDEN ØRE FOR MÅGERNES SKRIG...VREDEN SER KUN EN VEJ...som en håndgranat er din bog, skrevet så bevidst og realistisk, så da selvmorderen Amjad sprænges i luften, ryger jeg med i tusinde stykker ud i en varmt sandet uvirkelighed, så stærkt fanger du mange menneskers liv flettet sammen med håb og poetisk sans.
Stor realistisk viden om Israel giver du videre, TAK TAK TAK." 
Lone Sander

"Bogen gav mig virkelig en viden, som jeg ikke før har haft. Jeg har aldrig tænkt på de spændinger, der er i de områder, du beskriver. Jeg vidste, at der var mange interesser på spil, men at der var så meget gammelt nag, de forskellige folk og religioner imellem, havde jeg aldrig drømt om og heller ikke lært noget om, hvis jeg ikke havde læst din bog. Bogen var skrevet i et sprog, der var let at læse, men til start skulle man virkelig holde tungen lige i munden med alle de personer, der var involveret. Det hjalp så, da der blev en sammenhæng lidt længere henne i bogen. Det er endda nok den eneste bog, jeg har lyst til at læse en gang til, det gør jeg normalt aldrig, men der var så mange følelser involveret, så jeg tror, at den giver en oplevelse mere. En virkelig god læseoplevelse."
Rita Kampff

Dette foredrag er en del af FREDAGSHØJSKOLEN - og du kan til en fordelagtig pris købe "hele pakken". Klik her for at se mere..

Dette foredrag er en del af FREDAGSHØJSKOLEN - og du kan til en fordelagtig pris købe "hele pakken". Klik her for at se mere..
Dette foredrag er en del af FREDAGSHØJSKOLEN - og du kan til en fordelagtig pris købe "hele pakken". Klik her for at se mere..
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder Lektioner Pris
26134
fre 28-10-16 10:00
KUC
Githa Ben-David
2,5 lekt.
Kr. 150