Kreativitet - maleri - tegning

Knipling og broderi

Knipling FOF Kolding-Vejen

Lær at kniple og brodere. 

Bevar den gamle kulturarv - lær at kniple. 

Hos FOF lærer du om knipling - uanset om du er nybegynder eller øvet eller blot har brug for en genopfriskning. 

Er du helt nybegynder lærer du det fra bunden - og har du erfaring, arbejder vi videre derfra, hvor du er. 

Vi lærer at håndtere nye udfordringer og at montere det færdige arbejde, så det fremgår smukt og brugbart. 

Er det broderi, du arbejder med, så arbejder vi videre med f.eks hvidsømsdugen og almuebroderiet fra højskoletiden, som aldrig blev syet færdig - eller et spændende arvestykke, der måske lige mangler det sidste sting. 

Vi har det hyggeligt i vores meningsfyldte samvær hos FOF sammen med ligesindede, der deler interessen for håndarbejde en eftermiddag om ugen. Du kan gå hjem med et smukt og synligt resultat.

Er vi enige om det på holdet, arrangeres der en udflugt til en fag-relevant udstilling efter ønske. 

Underviseren kan skaffe mønstre, rekvisitter og materialer.

Underviseren, Emma Jacobsen, deltager på Årets knipledag på Kolding Bibliotek den 31. august 2019. Her kan du besøge hende og se, hvad der foregår og få et indtryk af, om det er noget for dig. Emma Jacobsen udstiller nogle af sine kniplinger på biblioteket fra 1. august 2019.