Motion, dans og bevægelse

Dans dig vågen med 5Rytmer

Godmorgen med de 5Rytmer®.

Dans dig vågen med 5Rytmer.

Lad musikken og rytmerne langsomt vække kroppen og dansen frigive energi til en ny dag.

Vi lever i en verden, hvor der er meget fokus på hoved og tanker. Intensionen med 5Rytmer er at få opmærksomheden lidt væk fra hovedet og tilbage til kroppen og vejrtrækningen. Der er ingen trin at lære, så du kan ikke gøre noget forkert.  Du føres gennem en bølge af musik og guides til at finde din egen dans under hensyn til din krops grænser. Eneste forudsætning er lyst til bevægelse - og så er det en sjov måde at få motion.

De enkelte rytmer kan kort beskrives således:
FLYDENDE er at lytte til det indre
STACCATO er at give det udtryk
KAOS løsner og frigiver energi
LYRISK åbner op til det omkring dig
STILHED er at være med det som er


Dette er hvad nogle dansere fortæller, de får ud af at danse 5Rytmer:

”Jeg føler mig let og afspændt efter dansen”
”Dansen øger min kropsbevidsthed”
”Når jeg danser får jeg ro i mit hoved og mærker mit hjerte”

Det er bedst at danse i bare tæer eller bløde indendørssko. Tag tøj på du finder behageligt og frit kan bevæge dig i, gerne en ekstra bluse du kan tage af, når du får det varmt.
Medbring en vandflaske.
 
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
191591
ons 16-01-19 07:30
Kolding
Ane Friis
16 lekt.
Kr. 825