W ud

John Mogensen - musikalsk foredrag

John Mogensen - et musikalsk foredrag

Oplev Flemming Både fortælle, spille og synge - også fællessange

Selvom det i år er 41 år siden han døde, lever hans sange endnu. John Mogensen blev kun 48 år.

Han havde succes med gruppen Four Jacks fra 1956-63, derefter fulgte nogle omtumlede år med fiaskoer, druk indtil han brød igennem på Dansktoppen i 1971. En spændende historie om et spændende liv.

Flemming Både veksler mellem fortællinger, fællessang og synger sangene. Han medbringer sanghæfter og akkompagnerer på John Mogensens instrument: klaver. 

Dette foredrag indgår i FOF Koldings FREDAGSHØJSKOLE, hvor du får 7 foredrag og en udflugt til en lav pris. Klik her og se et særdeles godt tilbud.

Vi har Flemming Både på programmet på baggrund af opfordringer fra Fredagshøjskolens deltagere. 

Et eksempel med Flemming Både. Det er ikke det foredrag vi præsenterer. 

Om Flemming Både

Min baggrund som musiker er alsidig. Jeg har spillet siden jeg var 7 år, og til selskaber fra jeg var 14 år, i de første mange år som hobby, men siden 1995 på fuld tid.

Min musikalske uddannelse består ud over almindelig klaver-, harmonika- og orgelundervisning også i en bachelor i musik fra Aalborg Universitet.

Ud over at spille til fester, har jeg en årrække undervist i El-orgel m.v. samt haft kor og sammenspilsgrupper.

Som troubadour bruger jeg harmonika, og til receptioner og lignende klaver.