Før og efter fødsel

Mindfulness baseret fødselsforberedelse (MBF)

Mindfulness baseret fødselsforberedelse - MBF

Med MBF arbejder vi med graviditetens fysiologiske udvikling, hormonernes betydning, den gode fødsel, de 7 Mindfulness principper og meditation.

Ofte er vores dagligdag fyldt med gøremål, bekymring og planlægning. Ofte tager den ene dag den anden. Mindfulness er, at være opmærksom og med fuld bevidsthed i nuet og fra øjeblik til øjeblik. 

Det, at være gravid, er en kort periode i dit liv, så hvorfor ikke nyde den til fulde, med bevidst opmærksomhed, og skabe god kontakt til din krop og dit ufødte barn. 

På holdet, vil der være rum og plads til fordybelse og ro. Der vil være en blanding af snak, meditation og gennemgang af udviklingen i graviditeten. Vi vil komme omkring, hvad er Mindfulness og hvordan kan vi bruge den i vores hverdag.

Uanset om du er første- eller fleregangsfødende vil dette hold kunne give dig redskaber til at rumme og nyde din graviditet og styrke dig til den kommende fødsel og rollen som nybagt mor. 

Der vil være 2 undervisere med hvert sit speciale:

Cecilie Nissen Krause, Jordemoder siden juni 2010 og mor til 2 piger. 
Jeg har min daglige gang på fødeafsnittet på Kolding sygehus, hvor jeg bistår med fødselshjælp til de fødende kvinder, og derudover arbejder jeg med familierne efter fødslen i barselsklinikken.

Kristina Skovdal, Mindfulness Instruktør siden 2016 og mor til Mynthe. 
Jeg er uddannet i Randers hos Mindway Mindfulness Danmark. Jeg har min egen virksomhed, Klinik Lev Nu, hvor jeg udbyder kurser og terapibehandlinger, baseret på mindfulness og kognitiv terapi.
 

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
182405
man 03-09-18 19:00
Kolding
Kristina Skovdal
12 lekt.
Kr. 1190
182406
man 24-09-18 19:00
Kolding
Cecilie Nissen Krause
12 lekt.
Kr. 1190
182407
man 12-11-18 19:00
Kolding
Kristina Skovdal
12 lekt.
Kr. 1190