Før og efter fødsel

Fertilitetsfremmende Træning og Terapi

Fertilitetsfremmende Træning og Terapi

- en workshop i fertilitetsfremmende træning efter Mojzisova-metoden.

Fysioterapeuten Ludmila Mojzisova udviklede i 1970'er og 80'erne et træningsprogram til infertile kvinder, som hun gennem forskning på Prags Universitets Hospital påviste, kunne firdoble kvindernes chancer for at opnå naturlig graviditet.

På denne workshop vil vi tage udgangspunkt i Mojzisova’s øvelsesprogram, men vi skal også arbejde med andre øvelser, der kan fremme de reproduktive funktioner hos kvinden. Derudover vil vi på workshoppen komme ind på hvordan holdningskorrektion, ergonomi, afspænding og hensigtsmæssig træning generelt vil kunne forbedre kvinders frugtbarhed.

Workshoppen er kun for kvinder og primært for kvinder, der ønsker at forbedre deres chancer for at blive gravide.