Kultur, fritid, økonomi og historie

Historie

Lær dansk  FOF Kolding-Vejen

Danmarkshistorien og europæisk historie.

Emnet er uudtømmeligt, så vi beskæftiger os i dette forløb med udvalgte problemstillinger inden for dansk histori fra den florisante periode omkring 1750 til Denmark som velfærdssamfund. 

Emner fra verdenshistorien hentes fra hansestæderne, Luther og reformationen, amerikansk og russisk historie samt konflikter under den kolde krig efter 1945.

25. september 2019 Svend Aage Karup
Landboreformerne i Danmark 1760 - 1800.
Landboreformerne står som den store fortælling i dansk historie. Lektionerne vil redegøre for reformernes baggrund og karakter, og drøfte de konsekvenser både på kort og lang sigt, som reformerne medførte i det danske samfund.


2. oktober 2019 Svend Aage Karup
Danmark i 1930'erne.
På baggrund af en verden i konflikt og krise vil lektionerne beskæftige sig med det danske demokrati og konturerne af et velfædssamfund.

9. oktober 2019 Svend Aage Karup
Frankrig før revolutionen i 1789.
Lektionerne vil undersøge det økonomiske og politiske forhold mellem den franske landadel og bondestanden før revolutionen. Hvorvidt var landadelen skyld i den franske revolution? 
Alle lektioner vil blive ledsaget af relevante og illustrerende billeder.

 
23. oktober   lektor Jørn Buch
Goebbels - Hitlers loyale propagandaminister
Goebbels nåede i sine sidste timer at blive udnævnt til Hitlers efterfølger, men valgte i stedet at følge Hitler i døden, som hans loyale følgesvend.Joseph Goebbels var en af de få civile intellektuelle, som fulgte Hitler. Han var født i 1897 i den lille by Rheydt i nærheden af Bonn. Han meldte sig forgæves til at deltage som soldat under 1.Verdenskrig, men tog til gengæld en fin studentereksamen inden krigen sluttede, hvorefter han studerede ved flere tyske Universiteter, bl.a. i Heidelberg, hvor han også afleverede sin doktordisputats, da han blot var 24 år.Goebbels meldte sig allerede i 1925 ind i Hitlers nazistparti, hvor han hurtigt gjorde karriere. Han blev i 1928 medlem af den tyske Rigsdag og allerede året valgt til partiets Rigspropagandaleder.Foredraget vil gøre rede for Goebbels’ udvikling fra de unge år til ledende medlem af Hitlers inderkreds som propagandaminister med ansvar for kunst og kultur, og som skaberen af den berygtede førermyte, der var med til at føre Tyskland udover afgrunden med ”den totale krig”.

6. november   lektor Jørn Buch
Entartete kunst - nazisternes kunstsyn
I 1937 lavede nazisterne i München den berømte og berygtede udstilling om Entartet Kunst, dvs. om det de mente var degeneret kunst. Men samtidig blev der et andet sted i München lavet en udstilling om Tysk Kunst, dvs. om det nazisterne mente var den rette tyske kunst. Blandt dem der blev stemplet som Entartet, degenereret, var de moderne og internationale navne som Kandinsky, Klee, Picasso, Nolde o.m.a. Nazisterne stemplede dermed alt, som var anderledes og fremadrettet, hvorimod de fremhævede Arno Breker oa. i den nationalt tilbageskuende Tyske Udstilling. 
Foredraget vil gøre rede for baggrunden for de to udstillinger, der blev vist mange steder i Tyskland og vise en lang række billeder og figurerer fra de to udstillinger, som skulle demonstrere, hvad der var ægte tysk, og hvad der var dekadent. Der vil blive diskuteret, hvad det var for et menneske- og kultursyn, som allerede i 1930’erne, dvs. før krigen, blev dominerende i det såkaldte Tredje Rige.

 

13. november   Nikolaj Andersen
Dansk revyhistorie gennem 170 år
Nytårsaften 1849 fandt den første revyforestilling i Danmark sted på Casinoteateret i København. Det er nu tæt på at være 170 år siden, og det er et jubilæum, der er værd at fejre. Dansk revy har i den grad vind i sejlene – der spilles både i storbyerne, i mange købstæder og på mindre lokaliteter – og publikum strømmer til.
Dansk revyhistorie gennem 170 år er en fortælling om op- og nedture, men først og fremmest en historie om landets største komikere på de skrå brædder samt om underfundige og skælmske viser i stort tal. belyse balternes meget forskellige og meget komplicerede historie.

20. november    Anders Bager Eriksen, cand. mag. i historie og religion
Bayerns eventyrkonge, Ludwig II
I 1864 overtog Ludwig I kongehvervet. Fra starten stod det klart at Ludwigs interesse ikke var de politiske omstændigheder i Tysklands sydlige kongerige, men derimod var det arkitektur og musik. Han deltog ikke i det tyske Kejserriges rigsgrundlæggelse på Versailles, selv om han var der. Efter besøget kopierede han Versailles på Herrenchiemsee og i Ammergauer alperne skabte han en kunstig grotte, hvor han ved nattetide kunne lade sig sejle rundt og lade et orkester opføre Wagners operaer - om natten - det gav ham tilnavnet Månekongen. 

4. december 2019   lektor Jørn Buch
Julens traditioner - hvor gammel er den Danske jul?
Julen opfatter de fleste danskere som en højtid, der er fyldt med traditioner. Det er den også. Men traditionerne udvikler sig hele tiden fra generation til generation. Samtidig kan man ofte påpege, hvornår og hvorfor en tradition opstår. Det viser sig desuden, at mange at de danske juletraditioner, har deres oprindelse i udlandet, og specielt i Tyskland. Det er klassisk hvert år til jul at få fortalt, at juletræet kom fra Tyskland til godset Holsteinborg i 1808. Foredraget vil gøre rede for oprindelsen af de mange danske juletraditioner og samtidig vise, hvordan de har forandret sig, men alligevel opleves som typisk danske.

8. januar 2020 Sanne Jakobsen
En rejse i tid og sted gennem vikingetidens Danmark
Tag med forfatteren til Turen går til Vikingetiden på en rejse 1000 år tilbage i tid. Til dengang hvor kongedømmet opstod, byerne blev grundlagt, møntvæsenet indført, de gamle nordiske guder forladt til fordel for kristendommen og folk rejste ud i verden på togt for at handle, plyndre eller slå sig ned. Cand.mag. i historie og forhistoriske arkæologi Sanne Jakobsen tager deltagerne med på en rejse i tid og sted gennem vikingetidens Danmark.

15. januar 2020  Johnny Harboe og Jakob Høvsgaard
Dannebrog gennem 800 år
I år fejrer Dannebrog 800 års fødselsdag. Dette fejrer fortællerduoen Høvsgaard og Harboe med at invitere til fortælleformiddag. 
Gennem otte spændende fortællinger belyses Dannebrogs betydning for den danske folkesjæl igennem de 800 år, der er gået, siden flaget ifølge myten faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i år 1219.
Fortællingerne vil bringe publikum vidt omkring. I krig, til jul, på ferie, på havet og til landskamp; Dannebrog har været allestedsnærværende i al den tid danskerne har kaldt sig for danske. Af samme grund klinger spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk, med i alle fortællingerne.

22. januar 2020   Lisbeth Weitemeyer
Genforeningens kvindeskikkelser - de satte præg på 1920
Da Christian X red over den slettede grænse ved Frederikshøj Kro ved Tarps den 10. juli 1920 på hesten Malgre Touts og løftede den lille Johanne op på hesten, var det den endelige markering af et genforenet Danmark. Dagen efter samledes henved 50.000 tusinde mennesker ved Dybbøl Banke til Folkefest. Det var lykkelige dage, hvor Dannebrog igen vejrede over det land, vi havde tabt i 1864.                                                                                           
I foredraget skal vi høre om nogle af tidens markante, danske kvindeskikkelsers påvirkninger indenfor bl.a. kunst og kultur. Hvem var tidens idealer, hvem var toneangivende og bærende af nye strømninger og hvordan var deres kamp for at udøve deres kunst og få taletid i et mandsdomineret samfund, hvor kvinderne kun fem år tidligere havde fået stemmeret, hvor tiderne skiftede og også højskolerne for alvor fik betydning for den almendannede og faglige dygtiggørelse af unge kvinder i slipstrømmen af Det Moderne Gennembrud, hvor Ibsen og Brandes var foregangsmænd for kvindernes frigørelse.                              
I foredraget møder vi bl.a. filmdivaen Asta Nielsen, kunstnerne Anna Marie Carl-Nielsen, Thit Jensen og Agnes Henningsen, Alhed Larsen, Anna Ancher og Agnes Slot Møller. Kvinder, der var påvirket af tiden og lod den tale gennem deres kunst. Den genvundne frihed gav sig i høj grad udslag i det levede liv og kvindens rolle. Vi skal også se på moden, der blev løsere og friere for kvinderne slap ud af korsetterne og kjolerne krøb op over anklerne. Fra USA kom bl.a. Charleston dansen og Charlestonmoden i begyndelsen af 20’erne, og fra Paris kravlede forargelsen og nysgerrigheden over varietestjernen Josephine Baker op over Alperne.  
Inspireret af 1. verdenskrig skabte Carl Nielsen i 1920 sin opera ”Moderen” og i 1921 sit store korværk, ”Fynsk Forår” og i 1927 kom en af tidens markante og banebrydende filosoffer, Martin Heideggers afhandling ”Væren og tid”.
1. verdenskrig var forbi. For mange blev dens rædsler glemt og visket ud til tonerne af ny musik, latter i teatersalen og glæden over den ny vundne sejr. Men mange glemte aldrig bragene fra granaterne og skrigene fra de lemlæstede og døende kammerater. Nogle kom hjem, andre kom aldrig hjem og mange kom hjem med ar på sjæl og krop, der gjorde livet ulideligt både for dem selv og deres familier. Hvem var Hanne, Birgit og Ellen? En kone, kæreste eller en datter? De er her ikke mere, men vi har deres breve og deres historier. Derfor er de også med i fortællingen om genforeningens kvindeskikkelser.

5. februar 2020 Anders Bager Eriksen
Den grønne ø længst mod vest - Irland
Irland er kendt for dens smukke kyster, dens lyriske folk og for en historie kendetegnet ved vedvarende vold og omvæltninger. Øen er delt i det nordlige og sydlige Irland, hvilket er et resultat af de sekteriske kampe som øen har været hjemsøgt af. På denne dag bliver i taget med tilbage til Irlands storhedstid med den keltiske kristendom stod som bannerførere for kulturen i Europa med et kreativt og inspirerende munkevæsen. Dette varede indtil vikingerne kom og ødelagde festen. Siden da har landet igen og igen måtte forholde sig til udenlandske invasioner, hvoraf at de engelske med religiøse undertoner førte til en modsætning som man den dag idag åbent ser særligt i Nordirland. Dagen rummer også perspektiver på Brexit og hvad den kan afføde for hele den irske ø. 

Tre foredrag om tre kampe mellem Kongemagten og Folkestyret i Danmark  -  Lars Stahlberg Bode, cand. jur og historisk interesseret

Tre gange på 70 år har der i Danmark været konflikter mellem kongemagten og det danske folkestyre. Det kan være vanskeligt at forstå i dag, hvor Kongehuset er mere populært end nogensinde i befolkningen. 
Men under:
- Påskekrisen i 1920
- Provisorietiden og forfatningskampen 1866 – 1901
- Kampen frem til skabelsen af Danmarks første Grundlov i 1849
var forholdet helt anderledes. 

Der går en rød tråd mellem disse tre kriser. Hvordan skulle magten fordeles mellem Kongemagten og Folkestyret? Vi bruger 100 året for Påskekrisen, der også var en strid om Sønderjylland og den danske grænse mod Tyskland, til at se på disse tre kriser.

19. februar 2020  
Påskekrisen var et resultat af, at Kong Christian den 10 var utilfreds med sin regerings politik om den kommende grænsedragning mod Tyskland. Han ønskede sammen med dele af folkestyret grænsen flyttet længere mod syd. Han afskedigede til sidst regeringen Zahle, hvilket blev kaldt et statskup. Hele den dramatiske begivenhed, der blev den sidste strid mellem Kongemagten og Folkestyret, gennemgås.

4. marts 2020
Baggrunden for forfatningskampen og provisorietiden var Grundloven af 1866, der sikrede godsejerne og partiet Højre kontrol med Landstinget, mens Venstre i 1872 fik flertallet i Folketinget. 
Forfatningskampen tilspidsedes i 1870'erne. Venstres ønske om folketingsparlamentarisme, hvor regeringen udsprang af et folketingsflertal, stod over for Højres insisteren på kongens ret til suverænt at udnævne regeringen. Den uforsonlige kamp mellem forskellige interesser gennemgås. 

18. marts 2020
Med Junigrundloven af 5. juni 1849, blev Danmark demokratisk.  Helt fredeligt gik det ikke til – derimod blev den første danske grundlov formuleret i en tid, hvor revolutionerne bølgede i Europa og en borgerkrig blev udkæmpet i Danmark. Vi ser på historien frem til de første demokratiske spilleregler i Danmark, og var det demokrati set med nutidens øjne. 

1. april 2020
Udflugt - 100 året for Sønderjylland til Danmark - med Anders Bager Eriksen
Turen tilrettelægges i samarbejde med deltagerne.