Kulturrejser og udflugter

Andre Rieu koncert i Maastricht

Open air koncert med André Rieu i Maastricht

Berleburg og Eventyrruten

Byen Baunatal ligger lidt sydvest for Kassel i midten af Tyskland. Som kurområde er denne del af Hessen kendt for sin friske luft samt et godt og mildt klima. De skovklædte bjerge og idylliske dale med rislende bække, romantiske byer med pyntelige bindingsværkshuse, opdæmmede søer, borge og slotte gør et ophold i Hessen til en dejlig ferieoplevelse, og med brødrene Grimm i bagagen er der lagt op til eventyr.

Rejsen krydres med en formidabel Open air koncert med den verdensberømte violinist André Rieu og hans store Johan Straus orkester, på hjemmebanen i Maastricht. Så bliver det ikke meget større!

1. dag: Afrejse
Efter opsamlingen fortsætter vi sydover, forbi Hamburg og Hannover. Herfra er der ikke langt til vores hotel i Baunatal, lidt uden for Kassel. Her bliver vi indkvarteret og middagen venter på os.

2.dag: Eventyrruten og Berleburg
Vi kører ud på Eventyrruten (Brødrene Grimms eventyr med bl.a. Askepot og Tornerose), hvor vi undervejs passerer gennem flere spændende middelalderbyer. Der er ophold i den gamle ”Kejserby” Fritzlar. Byen er 1250 år gammel og har dybe katolske rødder. Blandt byens mange velbevarede bygninger er blandt andet domkirken, markedspladsen med Rolandbrønden og store dele af bymuren er intakt. Herefter kører vi videre
til Bad Berleburg der er en lille kurby, som præges af fyrsteslægten zu Sain-Witt-gensteins store renæssanceslot, hvor prinsesse Benedikte og hendes familie bor.

Slottets ældste dele stammer tilbage fra 1600-tallet, og bygningen ligger på en klippetop tæt på bymidten. Man kan besøge slotsparken med denfornemme gamle kastanjealle, de århundredgamle træer, vildtparken med forskelligt hjortevildt. Slottets museum har flere tusinde besøgende hvert år, og man fremviser med stor iver de kostbare skatte og rariteter, som fyrsteslægten har indsamlet, mens den har resideret på slottet. Hen på eftermiddagen går turen tilbage til hotellet.

3. dag: Kassel og Bad Wilhelmshöhe
Som residensby er Kassel forsynet med fine museer, gallerier og arkiver. Lige udenfor byen ligger Europas største bjergpark med slottet Bad Wilhelmshöhe. Der bliver tid til at se nærmere på byens herligheder, hvorefter vi fortsætter mod slottet. I parkanlægget er der orangeri, kunstmuseum samt en kæmpestatue af halvguden Herkules. Tilsmiler heldet os en lille smule, oplever vi ”Wasserspiele”, hvor vandet fra bakkens top ved Herkulesmonumentet løber gennem vandfald og søer for at slutte i den flotte fontæne ved slottet.

4. dag: Valkenburg
Efter morgenmaden forlader vi vores hotel og kører mod Holland, og den hyggelige by Valkenburg, lidt vest for Maastricht. Vi besøger byens berømte huler under byens slotsruin, som stammer tilbage fra middelalderen, vi ser de underjordiske huler, fyldt med skulpturer, malerier og ”hemmelige” gemmesteder. Fra slotsruinen er der en fantastisk udsigt over området.

5. dag: Maastricht og Open Air koncert
Efter tid til morgenbuffeten kører vi ind til Maastricht. Efter byvandring med rejselederen bliver der tid til at opleve den skønne by på egen hånd med tid til frokost. Vi er tilbage på hotellet hen på eftermiddagen, så der
er lidt tid til afslapning og omklædning. Vi spiser middag på hotellet inden vi kører til Open Air koncerten med André Rieu som går på scenen kl. 21.00. Efter koncerten kører vi i bussen tilbage til hotellet.

6. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden pakker vi bussen (chaufføren skal have 9 timers hvile) så afrejse tidspunkt fra hotellet afhænger af hvad tid koncerten er færdig. Hjemturen bliver med passende pauser. Efter ophold ved grænsen kører vi til vores opsamlingssteder. En skøn tur med herlige oplevelser er til ende!

Indkvartering / forplejning
• 1 x rundstykke og kaffe/the på udrejsedagen
• 2 x overnatning på 3* hotel omkring Kassel
• 3 x overnatning på Hotel Schaepkens St. Fijt, Valkenburg
• 5 x middag
• 5 x morgenbuffet

Diverse inkl. i prisen
• Buskørsel i forbindelse med udflugter
• Entre til Berleburg Slot
• Entre til Hulerne i Valkenburg
• Billet til André Rieu koncert
• Skat, moms, parkeringsafgifter og bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkl.
• Frokoster, drikkevarer, ikke nævnte entréer etc.

 

C6PCNe4lf10?t=40s

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Turleder   Depositum
192081
man 01-07-19 08:00
Kolding
Brian Bøglund
63 lekt.
Kr. 2200