Bevægelse og sundhed

Anti-stress kursus

– hjælp til selvhjælp for psykisk raske mennesker, der er ramt af stress

Kom på forkant med stress-kursus, der hjælper dig med at forebygge og reducere stress, så du får mere overskud i hverdagen.
Du kan selv ret enkelt forebygge stress, så tilstanden ikke bliver permanent og skadelig.

Line Erlanger, sygeplejerske, Stress & lifecoach, lærer dig på kurset simple konkrete og effektive værktøjer/teknikker, som du selv kan anvende til afstresning samt til forebyggelse og håndtering af fremtidig stress, både i dit arbejdsliv og i dit privatliv.

Kurset henvender sig til dig, som oplever let til moderat stress, til dig som føler sig presset og stresset i hverdagen; eller til dig, der bare gerne vil vide mere om emnet.

Indhold og form
Hvad stress er, og hvad det gør ved os?
Forskellen mellem travlhed og stress
Viden om hvad der udløser stress (de egentlige stressårsager)
Lær at kende og mærke stresssignaler
Lær at få stressen ud af kroppen
Hvordan undgår vi, at stressen sniger sig ind i vores hverdag?
Introduktion og undervisning i anvendelse af stressdagbog
Lær at lytte til dig selv – og handle derefter
Lær at nå mere med mindre stress – prioriter rigtigt!
Hvordan du får øje på - og ændre – uhensigtsmæssige tankemønstre der skaber stress
Mental træning i at være bevidst nærværende i det man er i, via centreringsøvelser, hjernepauser og åndedrætsøvelser /teknikker
Hvis sygemelding: Hvor længe?

Kurset varer 10 uger med en ugentlig mødegang á 2 timer. Dertil kommer en fordybelsesdag (en lørdag) á 4 timer. Du skal afsætte tid til praktiske øvelser mellem mødegangene.

Kurset veksler mellem oplæg, dialog, øvelser, walk & talk og refleksion.

OBS!! Den anførte pris for pensionister, efterlønnere og ledige dagpengemodtagere gælder udelukkende personer med folkeregisteradresse i Roskilde Kommune.