Foredrag

Gårdhaven, den private oase

En gårdhave har potentialet til at blive det ideelle udendørs rum – en naturlig forlængelse af huset. Gårdhavens rum giver læ, hvor blomsternes dufte forstærkes, gadens og naboernes støj holdes ude, og der er lukket for indkik. En lille privat oase, hvor man kan finde skygge på en varm dag og sidde og nyde aftenen i fred og ro.
Dette foredrag vil give inspiration til forskellige stilarter mht. gårdhaver: Gårdhaven i byen, gårdhaven med landbo-idyl, gårdhaven inspireret af Middelhavslandene, den moderne gårdhave og meget mere. Oplev, hvordan en kedelig gårdsplads kan blive til en hyggelig gårdhave. Lær, hvordan det lille rum udnyttes optimalt mht. indretning og den rette beplantning, og hvordan man kan bruge forskellige optiske tricks til at gøre rummet endnu mere spændende.

OBS!! Den anførte pris for pensionister, efterlønnere og ledige dagpengemodtagere gælder udelukkende personer med folkeregisteradresse i Roskilde Kommune.