Kalender

Nordhavn

Hovedstaden vokser med ekspresfart! Vi skal besøge Københavns nye bydel, Nordhavn, som er ved at blive udvidet i Københavns største landvindingsprojekt, som beregnes løbe frem til 2025. Man forventer, at området i 2050 vil have 40.000 indbyggere fordelt på 18.000 boliger og 40.000 arbejdspladser.
Vi mødes i By & Havns udstilling ”Himmel og hav” hvor vi får overblikket ved hjælp af de store modeller af området. Vi fortsætter rundt i Århuskvarteret, hvor beboerne lever i et bæredygtigt bykvarter, og hvor der både er havnepromenader og hyggelige pladser. Vi ser de mange innovative løsningsmodeller, som f.eks. parkeringshuset med legeplads på taget, strandpromenaden og alle boligerne med tæt adgang til vandet. Nordhavn har vand på tre sider, lys og luft.

Vi slutter af med et glas vin, øl eller anden forfriskning på 17. etage i den forhenværende DLG silo (inkl.). Siloen er nu transformeret til lejligheder med restaurant på toppen – og måske byens bedste udsigt!

Mødested: Helsinkigade 29, 2150 Nordhavn

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Turleder   Pris
81038
tor 27-09-18 14:00
Elisabeth Kurt Haukohl
1 gange
Kr. 202