Personlig udvikling

Få drømmen til at ske

Retning, plan og handling på det du drømmer om.
På dette forløb får du værktøjer og et kærligt modspil til at nå din drøm. Det kunne være nogle af følgende spørgsmål eller noget helt femte, du har gået rundt med i kortere eller længere tid og nu er ”KLAR TIL FORANDRING”:

• Jeg ved ikke om jeg skal starte på en ny uddannelse?
• Jeg har lyst men tør ikke skifte arbejde.
• Jeg har en meget stor drøm, som jeg aldrig har sagt højt til nogle, fordi?
• Jeg har et mål om …… (f.eks. cykle tøserunden), men ved ikke, hvordan jeg kommer i gang.

Dette forløb er til dig som er ”KLAR TIL FORANDRING” og gerne vil arbejde med din personlige udvikling. Ingen drømme er for store, fjollede eller ligegyldige. Alle drømme er vigtige, og her er det, jeg hjælper dig med din afklaring. Det vigtigste er, at du er åben for nye muligheder.
Når forløbet er slut, er målet sat, du kender retningen, forhindringerne på vejen er borte, og du har selv lavet en plan på, hvordan du kommer i mål. Det vil glæde mig meget at se dig nå dit mål.
Til dig som vil deltage på dette hold, er det vigtigt, at du elsker at være i naturen. Hele forløbet afholdes i Hyrdehøjskoven, det vil sige alle dagene. Du skal kunne finde noget positivt og rart lige meget hvordan vejret er.

Mødestedet den første gang er på parkeringspladsen ved Hyrdehøjskoven. Ved regn eller dårligt vejr er mødestedet den overdækkede bålplads.

Medbring hver gang notesbog samt noget at sidde på i skovbunden.

OBS!! Den anførte pris for pensionister, efterlønnere og ledige dagpengemodtagere gælder udelukkende personer med folkeregisteradresse i Roskilde Kommune.