Udflugter

Frelsens Hær - besøg og foredrag i "Templet"

- på Frederiksberg Allé

Vi har fået en aftale med Frelsens Hær på Frederiksberg Allé om at komme på besøg og høre om deres arbejde. Det foregår i Templet, som er den lokale menighed på Vesterbro og Frederiksberg. Templet har ligget på dette sted i 128 år, og i dag er der en bred vifte af aktivitetstilbud. Frelsens hær er en kristen kirke med en stærk social profil. Hæren er lavkirkelig og har en fri form for gudstjeneste. Sang og musik fylder en stor del af kirkelivet, og der er mange forskellige orkestre og musik for enhver smag, såsom Hornmusikorkestret, sangkoret, kvindekoret Salvation Gospel og det soul/funk inspirerede kor, GospelFactor.
Frelsens Hær blev grundlagt i London af vækkelsesprædikant og tidligere metodistpræst William Booth i 1865. I starten brugte man navnet Østlondons Kristne Mission, men fik sit endelige navn i 1878 og samtidig gik man over til en militærlignende styreform. Den kristne mission skulle være en ”frelserhær”.
I Danmark er der i dag ca. 1000 soldater fordelt på 30 korps. Man begyndte bl.a. at yde mikrolån til fattige i Danmark i 2008, og Frelsens Hær driver flere genbrugsbutikker, derfor er indsamling af tøj en vigtig del af det sociale arbejde.
Efter foredraget vil der være en kop kaffe.

Mødested: Frelsens Hær Templet, Frederiksberg Allé 9, København V
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Turleder Lektioner Pris
71052
tor 09-02-17 11:00
København V
Elisabeth Haukohl
6 lekt.
Kr. 145