Udflugter

Københavns havn - Holmen og Mastekranen

Vi sejler over til Holmen og får en storslået udsigt over Københavns havn med de gamle og nye bebyggelser langs havnefronten, bl.a. Frihavnen og kæmpekranerne, Nordhavnen og den nye færgeterminal, AP Møller og den nye tilbygning, Operahuset, Amalienborg Slot, Amaliehaven og Marmorkirken. Den tidligere flådestations bygninger på Holmen har fået nye funktioner. Statens teaterskole, Filmskolen, Det Rytmiske Musikkonservatorie og Kunstakademiets Arkitektskole. Bebyggelsen på Holmen er en blanding af erhverv i de gamle bygninger og mange spændende gamle og nye beboelses lejlighedskomplekser, hvoraf en del har egen kajplads. Vi går fra den ene til den anden af de store kunstige øer og hører om deres fortid. Den yderste del, af det store område Nyholm, er stadig flådens ejendom. Vi passerer Batteri Sixtus og har en rundvisning i den gamle mastekran fra 1749.

Mødested: Vandbus stoppested Nordre Toldbod ved siden af AP Møllers hovedsæde