Udflugter

Davids Samling - Islamisk afdeling

Kom med på rundvisning i Den islamiske samling som i dag er museets største. På C.L. Davids tid bestod den af en mindre gruppe middelalderkeramik fra Mellemøsten og nogle få tekstiler. Nu repræsenterer samlingen stort set hele den klassiske, islamiske verden fra Spanien i vest til Indien i øst, og den dækker perioden fra det 7. til det 19. århundrede. Derudover er alle kunstneriske medier repræsenteret. Den islamiske samling er langt den største af sin art i Skandinavien, og den hører til blandt de ti væsentligste i den vestlige verden. Besøg er inklusiv kaffe og kage på café.

Mødested: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K