Udflugter

Landbohøjskolens Have og Villa Rolighed

Vi krydser rundt i Landbohøjskolens gamle have, men vi går overvejende andre veje end ovenstående rundtur, og efter 1 time går vi videre ud på fakultetets område. På Højhusområdet ser vi på kunstværkerne i Marmorhallen og i Vandrehallen. Og hvordan er det at være levende forsøgsperson?

På det mere lukkede Rolighedsvejområdet ser vi Københavns gamle kolerahospital, og vi kommer forbi væksthusene og igennem det interessante hæksystem. Vi fortsætter forbi bistaderne og ser på Det Botaniske System, Løgvækstsamlingen, og vi slutter ved den herskabelige Villa Rolighed fra 1700 tallet, hvor der i hine tider er foregået unævnelige ting. (De bliver dog røbet på rundturen).  Også på denne rundtur besøger vi Bindesbølls gamle hovedbygning, og så vidt muligt ser vi Festauditoriet.

Turen inklusiv kaffe/te og kage.

Mødested: Forpladsen Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Turleder   Pris
910660
tir 14-05-19 14:00
Frederiksberg C
Mette Kromann Thomsen
1 gange
Kr. 286