Udflugter

Smag på Østerbro

– delikatesser og forfriskning

Nordrefrihavnsgade og Rosenvængets Allé kvarteret

Nordrefrihavnsgade er i dag en travl sidegade til Østerbrogade og har udviklet sig fra at være en småtrist gade til at være et personligt og selvstændigt handelsstrøg. Gaden er præget af lækre delikatessebutikker, grønthandlere og ostehandlere, antikvitetsforretninger, fiskeforretning, børnetøjs- og modeforretninger. Rosenvængekvarteret er opkaldt efter stedets ejer omkring 1680, Jens von Rosenheim, der siden lagde navn til lystejendommen Rosendal og andre lokaliteter i området. Det udviklede sig til det første egentlige villakvarter i København. Det var meget fashionabelt med placeringen helt ned til stranden, og det tiltrak mange kunstnere og rigmænd. I dag er det en oase med en blanding af fredede villaer, moderne ejendomme og trendy forretninger.
Turen er inklusiv små smagsprøver af bl.a. franske delikatesser og en forfriskning i Letz Shop på Sankt Jakobs Plads.

Mødested: Hjørnet Østerbrogade og Rosenvængets Allé
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Turleder   Pris
81068
fre 18-05-18 14:00
København Ø
Mette Kromann Thomsen
1 gange
Kr. 220