Udflugter

Christiansborg - fra kælder til tårn

Omvisning og kaffe/kage i ”Tårnet”
 
Under Christiansborg Slot finder man ruinerne af Biskop Absalons borg, opført i 1167. Borgen blev bygget som forsvar mod angreb på fiskerlejet/landsbyen ”Hafn”, som efterhånden skiftede navn til ”Mercatorum Portus”, eller København.
I slutningen af 1300-tallet opførtes Københavns Slot på samme sted, og resterne af dette slot finder vi også under Christiansborg.
Omvisningen fortsætter i De Kongelige Repræsentationslokaler. De storslåede sale og gemakker bruges af Dronningen til officielle arrangementer som gallamiddage, nytårskure og audienser.  
Vi skal selvfølgelig også se Bjørn Nørgaards gobeliner fra år 2000.
Turen afsluttes højt oppe i Christiansborg Slots tårn, i restaurant ”Tårnet”, med kaffe og en lille konditorkage og med den smukke udsigt over København.
Mødested: Christiansborg INDRE SLOTSPLADS ved indgangen til De Kongelige Repræsentationslokaler